Compoundbue guide

Kom godt i gang med at skyde med bue og pil

En compoundbue er en af markedets mest avancerede buer, men en sikker vinder til nybegyndere såvel som let øvede bueskytter. Buens tekniske strenge, kabler og hjul gør det nemlig lettere og sjovere at sigte mod dit udvalgte bytte – må det være et vilddyr eller et 3D mål. Læs med her, hvor vi guider dig til, hvordan og hvilken compoundbue du bør vælge!

Compoundbuen minder meget om recurvebuen – den olympiske bue. Der er dog helt afgørende forskelle på de to buer. Compoundbuens strenge og hjul giver dig nemlig en meget lavere trækvægt, samtidig med at de forøger den kinetiske energi, du skal bruge for at skyde efter dit mål.

Bliv klogere på træklængder, trækvægt og ikke mindst dit mesterøje. Når du har læst med her, er du klar til at købe din compoundbue!

Hvad er en compoundbue?

Compoundbuer ser utroligt avancerede og furturistiske ud ved første øjekast – og der er måske noget om snakken! De populære compoundbuer er nemlig relativt nye på markedet og blev først opfundet i 1966.

Compoundbuen er karakteristeret ved sin relativt korte buestreng på 29” til 45”, samt sine mange kabler og hjul. Fordelen ved buesystemet er, at buen bliver meget lettere at holde i fuldt træk. Du skal nemlig kun holde 20-50 % af den maksimale trækvægt, når du står med buen i udstrakt arm.

Let-off systemet giver dig med andre ord mulighed for at skyde med højere trækvægt og pilehastighed end sædvanligt.

Compoundbuen egner sig utroligt godt til jagt og træning, idet dens lille størrelse og effektivitet gør det let at bevæge sig i selv vanskeligt terræn.

Sådan vælger du den rigtige compoundbue

Det er i virkeligheden slet ikke så svært at finde en god compoundbue. Så snart du kender til mekanikkerne bag, kan du nemlig foretage de fleste målinger og nødvendige tests i derhjemme.

Når du skal finde en compoundbue, der passer til dig, er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på:

  • Øjedominans: Hvilket øje ser du bedst med?
  • Træklængde: Hvor langt kan du trække din bue?
  • Aksel-til-aksel: Buebenets længde afgøres i høj grad af buens brug
  • Trækvægt: Hvor meget vægt kan du trække på din bue?

Dertil er det selvfølgelig vigtigt, at du hele tiden har compoundbuens primære formål for øje. Dit valg afbue afhænger nemlig også af, hvad og hvordan du ønsker at skyde.

Øjedominans – sådan genkender du dit mesterøje!

Det er helt afgørende, at du har kender dit mesterøje, når du vil investere i en ny compoundbue. Din hjerne tager nemlig dit ene øjes farverinput for bedre vare end det andet.

Er du højrehåndet, vil du normalt kunne forvente, at dit dominerende øje er det højre. Når det er sagt, er krydsdominans lang fra uhørt. Det kan derfor sagtens være, at du bør skyde med venstre hånd, selvom du er højrehåndet, fordi du ser bedre på dit venstre øj.

Det tager kun få sekunder at teste sin øjedominans med venstre-højre-øjetesten:

  1. Hold dine hænder i en armslængde fra dit ansigt og form en trekant med dine tommelfingre og resterende fingre.
  2. Find et objekt – f.eks. et håndtag – og se på det gennem trekanten med begge øjne åbne.
  3. Luk det ene øje og derefter det andet på skift. Du kan evt. få nogle til at hjælpe dig, hvis du har svært ved at blinke med et øje.

Kan du se, hvordan håndtaget bevæger sig en smule, når du lukker dit ene øje eller for nogle helt forsvinder? Det er dit svage øje! Dit mesterøje er derimod det øje, som formår at holde håndtaget i fokus – uden at det bevæger sig!

Er dit mesterøje det højre, bør du gå efter en højrehåndet bue. Er dit mesterøje det venstre, bør du går efter en venstrehåndet bue.

Træklængde – hvor lang skal buens træklængde være?

Det er vigtigt, at du finder en compoundbue med den rigtige træklængde. Køber du en bue, der er enten for kort eller lang, går det nemlig udover din præcision.

De fleste compoundbuer kan heldigvis justeres i træklængden og -vægten. På den måde kan du indstille din bue i takt med, at du enten vokser, bliver stærkere eller en bedre bueskytte.

En professionel bueskyttehandler vil hurtigt – og med stor præcision – kunne fortælle, hvilken træklængde du bør gå efter. Står du derhjemme, kan du selv udføre en træklængdetest:

  1. Stil dig op og mål dit vingefang – altså længden mellem dine fingerspidser, når du løfter dine arme til et ”T”. Du kan med fordel få en ven eller familiemedlem til at hjælpe dig med målingen.
  2. Divider tallet med 2,5 – så kender du din træklængde i cm!

De fleste compoundbuer til voksne har en træklængdemulighed på 18-29” – altså på mellem ca. 45 til 74 cm.

Aksel-til-aksel – skal dit bueben være kort eller langt?

Længden fra aksel til aksel er længden fra det ene hjul til det andet på din compoundbue. Og hvorfor er det nu vigtigt? Det er det, fordi der er stor forskel på compoundbuer med korte og lange aksel-til-aksel-mål.

Dit valg af længde kommer i høj grad an på, hvordan du har tænkt dig at skyde eller jage. Det kan for eksempel være svært at jage fra små udsigtsposter med en lang compoundbue. Jager du på åbent land, kan det imidlertid være en fordel at have en længere compoundbue.

En god tommelfingerregel lyder, at jo længere din bues aksel-til-aksel-afstand er, jo bedre er den til længere skud. Compoundbuerne kan som regel skyde op til 5-600 meter med en tophastighed på 85-113 m/s.

Det kan være en god idé, at du prøver dig frem med forskellige længder og mærker efter, hvad der er vigtigst for dig – jagt i små områder, høj præcision over større afstande eller pilehastighed.

Trækvægt – hvor mange kilo kan du holde?

Trækvægten er en betegnelse for, hvor mange kilo du kan trække tilbage – og ikke mindst holde, uden at det går udover din præcision. Du kan trække din compoundbue med hænderne og ved hjælp af skulderudstyr.

Det kan være utroligt svært at bestemme den rigtige trækvægt. Det kan derfor anbefales, at nybegyndere og let øvede bueskytter starter med en lav trækvægt. Du vil hurtigt opleve, at du kan gå op i trækvægt i takt med, at dine muskler vænner sig til bueskydningen.

De fleste compoundbuer kan indstilles med en trækvægt på mellem 18 og 30 kg. Takket være let off-systemet skal du imidlertid ikke holde mere 20 – 50 % af buens maksimale trækvægt. Når du trækker buen tilbage, vil du altså kunne mærke, at den bliver lettere – perfekt til bueskytter, der ofte må væbne sig med tålmodighed.

Du kan købe compoundbuer med helt op til 99 % let-off. Det kan dog ikke anbefales, at du køber de lette buer til konkurrenceskydning. Compoundbuen bliver nemlig urolig at skyde med, fordi du mangler det modhold, som trækvægten normalt giver.

Find en compoundbue, der passer til dig!

Nu hvor du har læst vores guide, er du klar til at finde en compoundbue, der passer perfekt til dig og dine behov for bueskydning. Du finder seks solide bud på nogle af markedets bedste compoundbuer herunder.  

Protex Compoundbue – med 66 cm og 73 cm træklængde! 

Compoundbuerne fra Protex er oplagte valg til nybegyndere og let øvede bueskytter, der ønsker at prøve kræfterne af med compoundbuer.

Buerne er designet i høj kvalitet – uden at det behøver at gå ud over pengepungen! Den ergonomiske compoundbue koster således kun ¼ af, hvad mange andre compoundbuer koster.

For lidt mere end 1000 kroner får du en bue, der kan skyde med op til 70 m/s. Selvom det selvfølgelig ikke er lige så hurtigt som andre compoundbuer på markedet, er det mere end rigeligt – særligt for teenagere og voksne, der ønsker en effektiv bue.  

Trækvægten ligger på mellem 18-25 kg for Protex Compoundbue 26” og Protex Compoundbue 29”. Holdevægten er dog imidlertid en del lavere, idet akslerne (hjulene) på buebenet bærer en del af vægten.

Compoundbuerne er omkring 1 meter lange og har en træklængde på henholdsvis 66 og 73 cm.

Protex Compoundbue 29” passer derfor perfekt til dig, der er omkring 180 cm.

Protex Compoundbue 26” er bedre til dig, der er omkring 165 cm.

Decoy Momentum Compound Jagtbuesæt – alt-i-én-løsningen til begyndere!

Momentum jagtbuesæt er den kraftigste compoundbue i aluminium fra Decoy, og det oplagte valg til dig, der ønsker en compoundbue, du kan tage i brug med det samme.

Buesættet er nemlig samlet, sat op og klar til brug – direkte fra æsken. Træklængden på den færdigsamlede bue er desuden nem at justere takket være hjulenes to skruer.

Momentum Compoundbue har en træklængde på mellem 25” og 31” – altså på ca. 63,5 og 79 cm. En smule højere end hos modellerene ovenfor og dermed det oplagte valg til dig, der måler omkring 158 cm eller godt 2 meter.

Trækvægten for den populære begynderbue ligger på mellem 27 og 34 kilo. Du behøver derfor ikke at være elitesoldat for at kunne holde buestrengen udstrakt, mens du sigter efter dit 3D mål eller bytte.

Når du køber jagtbuesættet fra Decoy, får du ikke alene en fantastisk compoundbue – du får også et aftageligt pilekogger, en biscuit pilehylde, 3-pinds fibersigte, 4 kulfiberpile, peepsigte, stabilisator og release. Med andre ord: Alt det, du har brug for, når du skal i gang med bueskydning!

Vær opmærksom på, at du ikke må skyde med andet end kulfiberpile, da almindelige pile splittes på buestrengen. Du kan læse mere om den avancerede compoundbue hos Grejfreak.dk!

Decoy Velocity Compound Jagtbuesæt – perfekt til teenagere og kvinder!

Jagtbuesættet Velocity er Decoys svar på en lillebror til Momentum-buen. Med en trækvægt på 30 til 35 lbs – altså ca. 13 til 15 kg – er compoundbuen Velocity det oplagte begyndersæt til teenagere og kvinder!

Buesættet er selvfølgelig færdigsamlet og klar til brug, når du tager det ud af æsken, og let at justere i trækvægten takket være buebenets to skruer.

Velocity Compound buesæt har en træklængde på mellem 19” og 29” – altså på ca. 48 til 73 cm. Har du teenagebørn, der ønsker at komme i gang med compoundbueskydning, er Velocity det oplagte valg. I vil nemlig kunne justere træklængden og ikke mindst trækvægten i takt med, at han eller hun vokser sig større og stærkere. 

Er du mellem 120 og 182 cm høj, passer Velocity compoundbuen perfekt til dig! 

Jagtbuesættet Velocity fra Decoy leveres med alt det tilbehør, du og dit barn har brug for.

Vær opmærksom på, at du beskadiger buen og rammen, hvis du trækker og slipper buen uden pil. Du må derfor kun prøve buen af, når du har forsynet den med de rigtige kulfiberpile.

Du kan bestille din Decoy Velocity compoundbue på GrejFreaks hjemmeside.

Decoy Aptitude Compound Buesæt – kraftig bue med masser af features til børn og unge!

Buesættet Aptitude fra Decoy er en kraftig compoundbue, der er designet til børn og unge. Den lækre bue har en masse fede features, der egner sig perfekt til træning – heriblandt en stærk konstruktion i aluminium og glasfiber.

Buesættet har en trækvægt på 15 til 30 lbs – dvs. på 6,8 til 13,6 kg. Du behøver derfor ikke være særligt stærk eller stor for at kunne holde buestrengen udstrakt. Dette betyder selvfølgelig, at pilehastigheden reduceres gevaldigt i forhold til buesættene til voksne.

Buens træklængde er imidlertid en smule højere end hos Velocity-modellen. Køber du en Aptitude Compoundbue vil du nemlig kunne justere træklængden på mellem 24” og 26” – altså knap 61 og 66 cm.

Du skal derfor helst måle mindst 152 cm for at få det fulde udbytte af buesættet.

Når du bestiller din Apititude compoundbue fra Decoy, får du pilekogger, pilehynde, 1-pinds fibersigt, 2 fiberpile, armbeskytter og fingertab med i købet!

Decoy Compound Børnebuesæt – perfekt til de mindste i familien!

Decoys børnebuesæt er den perfekt begynderbue til de mindste i familien. Med en trækvægt på ca. 4,5 kg ved en træklængde på 24” kan alle være med!

Den enkle med solide bue leveres med et pilekogger, pile, armbeskytter og skydeskiver til en virkelig fornuftig pris.

Ønsker dit barn at gå i dine bueskytte-fodspor, er børnebuesættet fra Decoy det rigtige valg!

Se med her, hvor du kan købe børnebuesættet fra Decoy – den oplagte gaveidé til ham eller hende, der elsker bueskydning!

God vind med bueskydningen

Med denne guide og anmeldelse af 8 kvalitetsbuer, burde du være godt klædt på, til at gå på jagt efter den rigtige bue for dig.

God fornøjelse! Og held og lykke med din nye compoundbue.

Se eventuelt også vores guide til PCP luftgevær her.