Armbrøst kræver våbentilladelse i Danmark. Det er forbudt uden tilladelse at indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære og anvende en armbrøst — og tilladelsen gives reelt kun til aktive medlemmer af en skytteforening med adgang til en godkendt bane. Politiets Administrative Center udstedte 58 tilladelser på fem år i hele landet. En almindelig bue kræver derimod ingen tilladelse overhovedet.
Er armbrøst lovligt i Danmark?
Kun med tilladelse fra politiet — og tilladelsen er svær at få. Armbrøst er ikke ulovligt i sig selv, men den er omfattet af våbenlovens kontrolordning på samme måde som skydevåben. Det gælder hele vejen rundt: at føre den ind i landet, at fremstille den, at købe den, at eje den, at bære den og at bruge den.
Det er en anden retsstilling end den, der gælder for buer. En compoundbue, en recurvebue eller en langbue er ikke omfattet af våbenlovens kontrolordning — det skriver Rigspolitiet direkte — og du kan gå ind i en butik og købe en.
En armbrøst er en bue monteret på en kolbe. Rigspolitiets egen beskrivelse: en kraftig bue af træ, metal eller kunststof fastgjort til en kolbe, hvor buen som regel spændes mekanisk, og strengen holdes af en lås med aftrækker. Projektilet hedder en bolt, ikke en pil.
Den skelnen mellem bue og armbrøst overrasker mange, fordi de to våben ligner hinanden i funktion. Men loven ser ikke på, hvad våbnet skyder med. Den ser på hvor hurtigt det kan affyres.
Våbenlovens § 1 og § 2: hvad der ordret er forbudt
To bestemmelser i våbenloven afgør sagen. Her er de citeret direkte, så du kan slå dem efter:
«§ 2. Det er forbudt uden tilladelse … ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande.»
— Våbenloven, lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021
Læg mærke til, at § 1 og § 2 dækker hver sin del. § 1 handler om at bringe våbnet ind i landet eller lave det; § 2 om at købe det, have det, tage det med og bruge det. Du skal have tilladelse til begge dele. At arve en armbrøst, få den foræret eller købe den brugt af en privatperson ændrer ingenting — det er besiddelsen, der kræver tilladelsen.
Hvem kan få tilladelse? To veje, og begge er snævre
Våbencirkulæret afgør, hvem politiet kan sige ja til. Der er to veje, og de er begge snævre:
| Vej | Kravet | Hjemmel |
|---|---|---|
| Foreningsskytte | Aktivt medlem af en forening, der har øvelses- og konkurrenceskydning med armbrøst som formål, og som har adgang til en bane, hvor våbnet kan bruges | Våbencirkulærets § 4 |
| Våbensamler | Armbrøsten skal være af særlig historisk eller teknisk interesse | Våbencirkulærets § 13, stk. 1, nr. 5 |
Ansøgningen behandles af Politiets Administrative Center (PAC), ikke af din lokale politistation.
58 tilladelser på fem år
Det er værd at vide, hvor sjældent det faktisk sker. Rigspolitiet indhentede tallet fra PAC til brug for et svar til Folketingets Retsudvalg:
| Tilladelser udstedt over fem år | Antal |
|---|---|
| Til brug i foreningsregi | 45 |
| Til våbensamlere | 13 |
| I alt, hele landet | 58 |
58 armbrøsttilladelser på fem år svarer til knap tolv om året i hele Danmark — foreningsskytter og våbensamlere tilsammen. Armbrøst er altså ikke en niche; det er et våben, som nogle få mennesker om året får lov at eje. Tallet dækker de fem år frem til august 2020, og vi har ikke fundet en nyere opgørelse; det er størrelsesordenen, der er pointen.
Hvorfor behandles en armbrøst anderledes end en bue?
Fordi en spændt armbrøst er skudklar, og en spændt bue ikke er. Det er ikke vores tolkning — det er den begrundelse, Rigspolitiet selv giver:
— Rigspolitiet, gengivet i justitsministerens svar til Folketingets Retsudvalg, 6. august 2020
Med andre ord: en bue kræver, at du holder trækvægten med din egen krop i det øjeblik, du skyder. En armbrøst holder spændet selv, med en lås og en aftrækker — den kan bæres skudklar, lægges fra sig skudklar og affyres med en finger. Det er dét, der flytter den over i våbenlovens kontrolordning.
Rigspolitiet tilføjer, at våbenlovgivningen ikke indeholder nogen teknisk definition af, hvornår en genstand er et våben. Det afgøres konkret i hver enkelt sag — også for genstande, der kan virke legetøjsagtige.
Må man gå på jagt med armbrøst?
Nej. Og det er udelukket to gange, af to forskellige regelsæt:
- Våbenlovens vej. Tilladelse gives til foreningsskydning på en godkendt bane — ikke til jagt. Der gives ikke tilladelse til brug uden for banen.
- Jagtlovgivningens vej. Bekendtgørelsen om våben til jagt tillader jagt med bue og pil, og § 5 nr. 5 siger direkte: «Anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes.» En armbrøst er netop en anordning, der forspænder strengen.
Vil du på jagt med bue, er vejen buejagtprøven og en almindelig bue. Kravene til anslagsenergi, pilevægt og jagtod står på buejagt i Danmark.
Slangebøssen står i samme bestemmelse
Det er den detalje, folk sjældent kender: slangebøsser står i præcis samme punkt i våbenloven som armbrøster — § 1, stk. 1, nr. 7. En slangebøsse kræver altså også tilladelse.
Og den er endnu sværere at få. Våbencirkulærets § 5 siger, at tilladelse til slangebøsser «kun [kan] gives i særlige tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til medefiskeri eller til hundetræning». Der er ingen foreningsvej som for armbrøst.
Straffen: bøde eller fængsel indtil 2 år
Overtrædelse af §§ 1-2 straffes efter våbenlovens § 10 med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller — under skærpende omstændigheder — fængsel indtil 2 år.
Det gælder, uanset om armbrøsten er købt i udlandet, bestilt hjem over nettet eller arvet. At man ikke vidste det, er ikke en undskyldning, og at våbnet ligger i et skab ændrer ikke, at det er besiddelse.
Påstanden, du vil møde: «kræver ikke tilladelse»
Du vil støde på danske sider, der skriver, at en armbrøst «som udgangspunkt ikke kræver tilladelse», så længe den kun bruges på en skydebane. Det er forkert. Våbenlovens § 2, stk. 1, forbyder at erhverve, besidde, bære og anvende de genstande, § 1 nævner — og armbrøster står i § 1, stk. 1, nr. 7. Der er ingen undtagelse for baneskydning; banen er tværtimod betingelsen for at få tilladelsen, ikke et alternativ til den.
Fejlen er værd at kende af to grunde:
- Den er dyr at tro på. Køber du en armbrøst i den tro, at det er frit, har du overtrådt § 2 i samme øjeblik, du får den i hånden — og § 10 hjemler bøde eller fængsel.
- Den er udbredt, hvor man mindst venter det. Vi har målt, hvem Googles AI-oversigt citerer på armbrøstspørgsmål: en enkelt butiksartikel går igen i 12 ud af 12 målinger, og retsinformation.dk optræder i én. Det danske AI-svar om armbrøstens lovlighed bygger altså på handelssider, ikke på lovteksten.
Vi navngiver ikke siderne — de kan nå at rette det, og pointen er påstanden, ikke afsenderen. Men slå selv efter: paragrafferne står ordret længere oppe, og de er linket til retsinformation nederst.
Er der en aldersgrænse?
Spørgsmålet giver ikke rigtig mening for armbrøst, fordi kravet om tilladelse gælder alle — uanset alder. Våbenloven opererer med en 18-årsgrænse for bestemte genstande, der ellers er undtaget fra tilladelsesordningen (blandt andet visse luft- og fjederbøsser). Armbrøsten er ikke i den gruppe: den kræver tilladelse af enhver.
I praksis betyder det, at vejen for en ung går gennem en forening: tilladelsen forudsætter aktivt medlemskab af en forening med armbrøstskydning som formål og adgang til en bane. Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din alder og situation, er det Politiets Administrative Center, der afgør det.
For buer er billedet et andet — dér har vi ikke kunnet finde en officiel, generel aldersgrænse for køb. Det står beskrevet på regler for compoundbuer.
Legetøjsarmbrøst, rollespil og skumgummipile
En blød spids gør ikke en armbrøst lovlig. Spørgsmålet har været forelagt justitsministeren direkte: må rollespilsforeninger bruge armbrøster med skumgummipile, der ikke kan gøre skade? Rigspolitiets svar var nej, og begrundelsen er værd at citere:
— Rigspolitiet, gengivet i justitsministerens svar til Folketingets Retsudvalg, 6. august 2020
Med andre ord: loven ser på mekanismen, ikke på hvad der sidder for enden af bolten. Rigspolitiet tilføjer, at selv skumgummispidser kan give ikke ubetydelige øjenskader, hvis de er slidte.
Og så er der gråzonen: våbenlovgivningen indeholder ingen teknisk definition af, hvornår en genstand er et våben. Rigspolitiet skriver, at det afgøres konkret i hver enkelt sag — også for genstande af legetøjslignende karakter. En billig «legetøjsarmbrøst» fra nettet er derfor ikke automatisk uden for loven, bare fordi den er lille eller sælges som legetøj.
Armbrøst eller compoundbue — hvad må du uden tilladelse?
Hvis det, du egentlig vil, er at skyde mod en skive, er forskellen afgørende:
| Armbrøst | Compoundbue | |
|---|---|---|
| Købe den | Kræver tilladelse | Frit |
| Eje og opbevare | Kræver tilladelse | Frit |
| Skyde i egen have | Nej — kun godkendt bane | Ja, med ansvar for baggrunden |
| Skyde i klub | Kræver tilladelse og en forening, der har armbrøst som formål | Frit |
| Jagt | Nej | Ja, med jagttegn og buejagtprøve |
For langt de fleste, der søger på «armbrøst», er svaret derfor en bue. Skal den bruges til skydning derhjemme, er reglerne beskrevet på bueskydning i egen have; skal du i klub, findes oversigten på bueskydningsklubber i Danmark. Og er du i tvivl om, hvad en bue overhovedet kræver, står det på regler for compoundbuer.
Ofte stillede spørgsmål om armbrøst
Er armbrøst ulovligt i Danmark?
Ikke i sig selv — men det kræver våbentilladelse at indføre, fremstille, købe, eje, bære og bruge en. Uden tilladelse er alle de handlinger forbudt efter våbenlovens §§ 1 og 2.
Kan jeg købe en armbrøst i en dansk butik?
Ikke uden at forevise en tilladelse. Loven forbyder også at overdrage våbnet til nogen, der ikke kan fremvise den fornødne tilladelse.
Kan jeg bestille en armbrøst fra udlandet?
Nej. Indførsel er netop det, våbenlovens § 1 forbyder uden tilladelse. At varen kommer fra en anden EU-butik ændrer ikke retsstillingen i Danmark.
Hvem kan få tilladelse til armbrøst?
Aktive medlemmer af en forening, der har øvelses- og konkurrenceskydning med armbrøst som formål og adgang til en bane — eller våbensamlere, hvis armbrøsten er af særlig historisk eller teknisk interesse. Ansøgningen behandles af Politiets Administrative Center.
Må jeg skyde med armbrøst i min have?
Nej. Rigspolitiet oplyser, at der ikke gives tilladelse til at anvende armbrøst uden for baner, der er godkendt til det.
Må man jage med armbrøst i Danmark?
Nej. Jagtbekendtgørelsen tillader jagt med bue og pil, og § 5 nr. 5 forbyder anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen. Dertil gives armbrøsttilladelser kun til baneskydning.
Hvorfor kræver en bue ikke tilladelse, når en armbrøst gør?
Fordi en spændt armbrøst er skudklar og kan affyres med en aftrækker, mens en bue kræver, at skytten selv holder spændet. Rigspolitiet peger netop på det som det, der øger farligheden.
Gælder det samme for slangebøsser?
Ja — slangebøsser står i samme punkt i våbenloven som armbrøster. Tilladelse gives kun i særlige tilfælde, for eksempel til medefiskeri eller hundetræning.
Hvor gammel skal man være for at skyde med armbrøst?
Kravet om tilladelse gælder uanset alder, så der er ikke en aldersgrænse, man «bliver gammel nok» til. Vejen går gennem en forening med armbrøstskydning som formål og adgang til en bane.
Er en legetøjsarmbrøst eller en rollespilsarmbrøst lovlig?
Ikke nødvendigvis. Rigspolitiet har afvist, at skumgummispidser gør en armbrøst lovlig, fordi mekanismen er den samme og kan affyre almindelige bolte. Og der findes ingen teknisk definition i loven — det afgøres konkret i hver enkelt sag, også for genstande af legetøjslignende karakter.
Hvad er straffen for at have en armbrøst uden tilladelse?
Bøde eller fængsel indtil 4 måneder, og under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf. våbenlovens § 10.
Kilder
- Justitsministeriet: Våbenloven, lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021 — § 1, stk. 1, nr. 7 (armbrøster og slangebøsser), § 2 (erhverve, besidde, bære, anvende) og § 10 (straf)
- Justitsministeriet: Cirkulære om våben og ammunition m.v. — § 4 (foreningsskytter), § 5 (slangebøsser) og § 13, stk. 1, nr. 5 (våbensamlere)
- Folketingets Retsudvalg: Justitsministerens svar på spørgsmål nr. 1360 (Alm. del), 6. august 2020 — Rigspolitiets udtalelse med antallet af tilladelser, kravet om godkendt bane og begrundelsen for forskellen på bue og armbrøst
- Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 1479 af 05/12/2023 om våben til jagt — § 5 nr. 5 om forspænding af strengen
Alle paragraffer er læst ordret i de gældende retsforskrifter på retsinformation.dk den 21. september 2026 — ikke gengivet fra andre sider. Vi har kontrolleret, at våbencirkulærets § 4 stadig har den ordlyd, Rigspolitiet citerede i 2020. Tallet på 58 tilladelser dækker de fem år frem til august 2020; vi har ikke fundet en nyere opgørelse og angiver det derfor som størrelsesorden. Siden er en orientering, ikke juridisk rådgivning — er du i tvivl om din egen situation, er det Politiets Administrative Center, du skal spørge.