Compound bue regler

Der findes tre helt forskellige spørgsmål bag ordet “regler”, og de har hver sit svar: må du eje en compound bue, må du skyde med den derhjemme, og hvad kræver loven, hvis du vil på buejagt? Herunder får du svarene — og et klart skel mellem, hvad der er lovkrav, og hvad der bare er god skik.

Må du eje og købe en compound bue?

Ja. Buer optræder ikke blandt de våbentyper, borger.dk lister som noget, der kræver våbentilladelse fra politiet. Den liste omfatter skydevåben, våbendele, våbentilbehør og ammunition samt blankvåben med en klinge over 12 cm, mens hagl- og luftgeværer skal registreres hos politiet.

En almindelig compound bue, recurvebue eller langbue til træning og sport er altså ikke omfattet af den tilladelsesordning, der gælder for skydevåben. Du kan gå ind i en butik og købe den.

Armbrøst er en anden sag. Armbrøster behandles anderledes end buer i dansk ret: de står i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 7, og det kræver våbentilladelse at indføre, købe, eje, bære og bruge en. Tilladelsen gives reelt kun til foreningsskytter med adgang til en godkendt bane. Se armbrøst og loven i Danmark.

Bue og pil og våbenloven

Det korte af det lange: bue og pil er ikke omfattet af våbenloven.

Det er ikke vores fortolkning. Bueskydning Danmark — sportens eget specialforbund — indleder sine officielle sikkerhedsforskrifter med præcis den sætning, og fortsætter med, at der til gengæld ikke må herske tvivl om, at bue og pil brugt forkert kan volde skade både på skytten selv og på andre.

Det stemmer med borger.dk. Politiets liste over det, du skal have tilladelse til, omfatter:

• Skydevåben, våbendele, våbentilbehør og ammunition
• Knive, dolke og øvrige blankvåben med en klinge længere end 12 cm — medmindre kniven bruges til et anerkendelsesværdigt formål
• Hagl- og luftgeværer skal desuden registreres hos politiet ved erhvervelse

Buer optræder ikke på listen. Der er hverken tilladelse, registrering eller anmeldelse forbundet med at købe en compound bue, en recurvebue eller en langbue til sport og træning.

Hvad det ikke betyder

At noget falder uden for våbenloven, er ikke det samme som, at der ikke gælder regler. Tre ting bliver forvekslet igen og igen:

• Ansvaret består. De almindelige regler om at udsætte andre for fare gælder uanset redskabet, og du hæfter for enhver skade, en pil forvolder. Fraværet af en tilladelsesordning er ikke et frikort — det er fraværet af nogen, der har godkendt din opsætning på dine vegne.
• Jagt er en helt anden lovgivning. Buejagt reguleres af jagt- og vildtforvaltningsloven, ikke af våbenloven, og dér er kravene meget konkrete. Se afsnittet om buejagt længere nede.
• Jagtodden er ikke bare en pilespids. Et bredhoved er et skarpt stålblad. Det kræver ingen tilladelse som del af jagtudstyr, men det er ikke noget, der hører hjemme i en lomme eller en rygsæk i byen. Transportér det pakket ned sammen med resten af grejet.

Armbrøst er ikke en bue

Det er den hyppigste misforståelse i emnet. Armbrøster behandles anderledes end buer i dansk ret, og du kan ikke slutte fra det ene til det andet: en armbrøst kræver våbentilladelse, en bue gør ikke. Rigspolitiets egen begrundelse er, at en spændt armbrøst er straks skudklar. Overvejer du en armbrøst, så læs paragrafferne, før du køber — antag ikke, at fraværet af regler for buer også gælder dér.

Må man bære en bue offentligt?

Der findes ingen tilladelsesordning, der forbyder det, men spørgsmålet er i praksis forkert stillet. En bue båret åbent gennem en by udløser et opkald til politiet, uanset hvad reglerne siger — og så er du i en samtale, du ikke havde brug for.

Praksis blandt bueskytter er enkel og undtagelsesfri: buen transporteres nedpakket i en taske eller et etui, strengen aflastet eller buen adskilt, og pilene i et lukket rør eller kogger. Det er både det, klubberne forventer, og det, der beskytter grejet.

Må du skyde med bue i din have?

Det er det spørgsmål, flest stiller, og svaret er: ja, som udgangspunkt — men ansvaret er dit alene.

Der findes ingen tilladelsesordning for at skyde med bue på egen grund, sådan som der gør for skydevåben. Men fraværet af en særlig bueregel betyder ikke, at der er frit slag. De almindelige regler om at udsætte andre for fare gælder uanset hvilket redskab, der er i hænderne på dig, og du hæfter for enhver skade, en pil forvolder — også på naboens ejendom, også hvis pilen gik et andet sted hen, end du havde regnet med.

En pil fra en compound bue på 40 lbs har rigelig energi til at gå gennem en bræddevæg. Det er derfor, spørgsmålet i praksis ikke handler om, hvad du må, men om hvad der er forsvarligt:

• Skyd altid ind i et rigtigt pilfang med en solid baggrund bag — en mur, en jordvold eller en tæt skrænt. Aldrig mod et hegn, en hæk eller et skur.
• Vend skudretningen væk fra skel, veje, stier og alt, hvor nogen kan komme gående.
• Korte afstande derhjemme. Længere skud hører til på en bane, hvor sikkerhedszonerne er beregnet.
• Ingen bag målet. En pil, der rammer kanten af pilfanget, fortsætter.
• Læg buen væk, når du går ind. Særligt hvis der er børn i huset.

Bor du til leje, i en andelsforening eller i et område med lokale ordensregler, kan der desuden gælde bestemmelser, vi ikke kan kende. Er du i tvivl, så spørg din udlejer eller din kommune — det tager fem minutter og er billigere end en erstatningssag.

Skumskive til bue og pil, 50 × 50 × 10 cm med stativ · 345 kr. hos Jagt Jakt

Det er pilfanget, ikke skiven, der afgør, om haven er forsvarlig — Bueskydning Danmarks forskrifter kræver 50 meter frit bag målet, medmindre der står et pilestop, der ikke kan skydes igennem. Skumskiven ovenfor er dimensioneret til begynder- og fritidsbuer; skyder du tungere, hører det til på en bane. Flere størrelser: skydeskive og pilfang til bue.

Buejagt: hvad loven kræver

Her bliver reglerne konkrete, og her er de også nemmest at overtræde uden at vide det. Vil du på buejagt i Danmark, skal du have gyldigt jagttegn og derudover have bestået buejagtprøven. Jagttegnet alene rækker ikke.

Vejen til buejagtprøven

Rækkefølgen er fast: først skal du have bestået den almindelige jagtprøve. Derefter skal du gennemføre det obligatoriske buejagtkursus, som udbydes af godkendte lærere under Foreningen af Danske Buejægere. Din kursuslærer indberetter gennemførelsen til styrelsen, og først derefter kan du tilmelde dig prøven via Mit Jagttegn. Prøvegebyret er 569 kr. i 2026.

Prøven har to dele. Den skriftlige består af 20 spørgsmål, hvor du skal svare rigtigt på mindst 18. Består du den, går du videre til den praktiske, hvor du skal ramme træfområdet på mindst 5 af 6 vildtfigurer.

Består du begge dele, gælder retten i det jagtår, du tog prøven, plus de følgende fem jagtår — og kun med den buetype, du bestod prøven med. Prøverne afholdes typisk i april-juni og september-oktober.

Hvilket vildt må jages med bue?

Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle må jages med bue — bortset fra muflon og vildsvin. Det store hjortevildt, altså kronvildt, dåvildt og sikavildt, har været tilladt siden 1. januar 2024.

Krav til anslagsenergi og pilevægt

Det er her, de fleste bliver overraskede: loven stiller ikke krav til buens trækvægt, men til hvor meget energi pilen rammer med, og til hvor tung pilen er.

De tre krav i ord — og hvorfor to af dem har et forhøjet trin:

• Kronvildt, dåvildt og sikavildt kræver mindst 80 joule og en pil på mindst 33 gram. Det er det strengeste krav i bekendtgørelsen, og det er derfor det store hjortevildt, folk oftest må sande, at deres opsætning ikke rækker til.
• Råvildt, ræv, hare og gås kræver mindst 40 joule og mindst 25 gram. Bruger du en mekanisk spids, stiger energikravet til 70 joule — spidsen bruger selv energi på at folde bladene ud, og den energi skal være der i forvejen.
• Øvrige vildtarter kræver mindst 40 joule og mindst 20 gram. Skyder du med blunt, stiger kravet også her til 70 joule.

Hvorfor “hvor mange lbs skal en jagtbue have?” er det forkerte spørgsmål

Det er et af de mest søgte spørgsmål om buejagt, og det har ikke noget entydigt svar — fordi loven ikke måler i lbs. Hvad trækvægten så betyder, og hvad du skal vælge, står på siden om trækvægt på bue.

Anslagsenergi afhænger af, hvor hurtigt pilen flyver, og hvor tung den er — ikke direkte af buens trækvægt. To buer med samme trækvægt kan levere vidt forskellig energi, fordi cams, træklængde og buens effektivitet er forskellige. Og den samme bue leverer mere energi med en tung pil end med en let.

Energien beregnes som E = ½ · m · v², hvor m er pilens masse i kilogram og v er pilens hastighed i meter i sekundet.

I praksis betyder det, at du skal måle pilens hastighed med en kronograf og kende pilens præcise vægt — ikke gætte ud fra buens lbs-tal. De fleste specialbutikker med buetekniker kan måle det for dig, og det er den eneste måde at vide med sikkerhed, at din opsætning er lovlig.

Er du i tvivl om, hvordan trækvægt, træklængde og pilevalg hænger sammen, kan du læse hele gennemgangen på vores guide til compound buer.

Udstyrskrav ved buejagt

Ud over energi og pilevægt stiller loven konkrete krav til selve grejet:

• Stabilisator må ikke være længere end 35 cm.
• Forspændingsanordninger er forbudt — buen skal spændes af skytten selv i skudøjeblikket.
• Pilehylder og udstyr til flere pile ad gangen er forbudt. Du må skyde én pil ad gangen.
• Flu-flu pile er påkrævet ved jagt på flyvende vildt med skarp od. Det er de kraftigt befanede pile, der bremser hurtigt i luften, så en forbier ikke flyver videre over markant afstand.

Krav til jagtodden pr. vildtart

Kravene til jagtodden er trindelte, og det overses ofte: også råvildt, ræv, hare og gås kræver mindst 3 blade og 25 mm skærende diameter. Kun kravet om fast spids er forbeholdt det store hjortevildt.

Uanset art gælder to krav til selve odden: den skal være fremstillet af stål og må ikke have modhager. Eksplosiver og gift er forbudt.

Bemærk, at feltspidser — dem du træner med — aldrig må bruges til jagt. De er ikke skærende og giver ikke et forsvarligt anskud.

Hvilke pile og spidser der findes, hvad spine betyder, og hvordan pilevægten i gram hænger sammen med kravet i joule, står samlet på den side.

Regler i klub og til konkurrence

Skyder du til måls frem for på jagt, gælder helt andre regelsæt — og de er ikke lovgivning, men forbundenes egne reglementer. Hvilket reglement du møder, afhænger af klubben: se oversigten over de 64 danske bueklubber.

I Danmark er der to hovedspor: DGI og Dansk Bueskytteforbund, som er tilsluttet World Archery. Begge har compound som sin egen klasse, adskilt fra recurve og barebow, med egne afstande, skiver og udstyrsregler. Reglerne dækker blandt andet, hvilke sigter og forstørrelser der er tilladt, om release må bruges, og hvor lang en stabilisator må være.

Reglementerne opdateres løbende og fylder mange sider, så vi gengiver dem ikke her — det ville blive forældet. Skal du til stævne, så hent det gældende reglement hos det forbund, stævnet afvikles under, og spørg din klub. Klubben ved desuden, hvilke lokale sikkerhedsregler der gælder på netop deres bane.

Hvor langt kan man skyde med en compoundbue?

Der findes ingen lovbestemt maksimal skudafstand for buejagt i Danmark. Bekendtgørelse nr. 1479 stiller krav til anslagsenergi, pilevægt og jagtod — ordene «afstand» og «skudafstand» optræder ikke i den. De tre afstande, der alligevel styrer, kommer hvert sit sted fra:

• Buejagtprøven: op til 25 meter. Den praktiske prøve skydes mod seks rådyrskiver på ukendte afstande op til 25 meter, og mindst fem af de seks pile skal ramme hjerte-lunge-området. Det er dét, der har gjort 25 meter til den etiske grænse blandt buejægere — ikke en paragraf.
• Konkurrence: 50 meter ude, 18 meter inde. Compound skydes udendørs på 50 meter mod en 80 cm skive og indendørs på 18 meter mod en 40 cm skive. Til sammenligning skyder recurve 70 meter mod en 122 cm skive.
• Sikkerhed: 50 meter frit bag målet. Bueskydning Danmarks forskrifter kræver, at publikum ikke kan passere bag skiverne nærmere end 50 meter. De 50 meter må reduceres, hvis der opstilles et pilestop eller en jordvold, der ikke kan skydes igennem.

Selve rækkevidden — hvor langt en pil i praksis flyver, hvis den ikke rammer noget — har vi ikke kunnet finde et officielt dansk tal for, og vi gætter ikke. Den afgørende regel er heller ikke et tal: du hæfter for pilen, uanset hvor den lander. Derfor er spørgsmålet på en bane eller i en have ikke, hvor langt buen kan skyde, men hvad der står bag målet. Det er gennemgået på siden om bueskydning i egen have.

Sikkerhedsregler, der ikke står i loven

Det følgende er ikke lovkrav. Det er den praksis, erfarne bueskytter følger, fordi den forebygger både skader og ødelagt grej.

Tjek buen, før du skyder

Se strengen og kablerne efter for trævler og slid, hver gang du tager buen frem. En streng, der springer under fuldt træk, kan ødelægge buen og ramme dig. Er du i tvivl, så få den set af en buetekniker frem for at skyde en gang til.

Skyd aldrig uden pil

At trække buen ud og slippe strengen uden en pil på — et såkaldt tørskud — sender hele energien tilbage i buen i stedet for ud i pilen. Det kan revne buebenene. Det er den hurtigste måde at ødelægge en compound bue på, og det sker typisk, fordi nogen ville “prøve, hvor hård den er”.

Brug pile, der passer til buen

En pil, der er for let til buens trækvægt, virker næsten som et tørskud. Følg producentens anbefaling af pilevægt, eller spørg leverandøren med dine tal for trækvægt og træklængde i hånden.

Opbevar buen tørt

Undgå fugt, direkte sol og en varm bil. Det er hårdere ved materialerne end selve skydningen, og det slider på streng og kabler.

Armbeskytter og fingerbeskyttelse

En armguard koster under 100 kr. og forhindrer, at strengen rammer underarmen. På en compound bue bør du desuden bruge en release frem for fingrene — både for præcisionens skyld og for at undgå ubehag.

Links herunder er annonce- og affiliate-links. Køber du efter et klik, får vi en kommission uden ekstra omkostning for dig. Det ændrer ikke på, hvad vi anbefaler.

EK Archery Armguard · 49 kr. hos Handelshuset Aulum

Prisen er feedets egen og tjekket den 20. september 2026. En release fører vi ikke selv — sammenlign releases hos PriceRunner.

Ofte stillede spørgsmål om regler for compound buer

Kilder

• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Buejagt og Buejagtprøve
• Borger.dk: Våbentilladelse
• Bueskydning Danmark (Dansk Bueskytteforbund): Generelle forskrifter for sikkerhed i forbindelse med brug af bue og pil
• World Archery: Target archery og Indoor archery — afstande og skivestørrelser for compound og recurve
• Retsinformation: BEK nr. 1479 af 05/12/2023 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. — §§ 4-5, som kravene til bue, pil og jagtod står i

Alt lovstof på denne side er tjekket mod ovenstående officielle kilder den 4. august 2026. Kravene til bue, pil og jagtod er efterprøvet ordret mod bekendtgørelsens §§ 4-5 den 2. september 2026. Hele §§ 4-6 — buejagtprøve, undtagne arter, anslagsenergi, pilevægt, stabilisator, forspænding, flu-flu pile, jagtoddens blade og diameter samt indberetningspligten — er gennemgået led for led mod lovteksten igen den 13. september 2026; alle 16 led er dækket på siden. Afsnittet om skudafstand er tilføjet den 13. september 2026; at bekendtgørelsen ikke fastsætter nogen skudafstand er efterprøvet ordret i lovteksten, og prøveafstanden er bekræftet hos både Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Danmarks Jægerforbund. Reglerne kan ændre sig — tjek altid den officielle side, før du går på jagt. Hvor vi ikke har kunnet finde en officiel kilde, skriver vi det i stedet for at gætte.
Compoundbue.dk drives af Black Spring ApS, CVR 45666220. Ansvarlig: Laust Kehlet.