Buejagt i Danmark

Reklame · Artiklen indeholder reklamelinks. Køber du eller beder om tilbud via et link, får Compoundbue.dk provision. Det ændrer ikke din pris.

Buejagt er lovligt i Danmark, men det kræver mere end et jagttegn, og loven stiller konkrete krav til både bue, pil og spids. Her er vejen fra jagttegn til buejagtberettigelse, de gældende krav ordret, og en gennemgang af hvilken buetype der faktisk duer til hvad.

Vejen til buejagt: tre trin

Rækkefølgen er fast, og der er ingen genvej udenom.

1. Bestå den almindelige jagtprøve. Uden gyldigt jagttegn er der ingen buejagt. Jagttegnet alene giver dig dog ikke ret til at jage med bue.
2. Gennemfør det obligatoriske buejagtkursus. Det udbydes af godkendte buejagtkursuslærere under Foreningen af Danske Buejægere (FADB). Kursuslæreren indberetter din gennemførelse til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø — og først når den indberetning er registreret, kan du tilmelde dig prøven.
3. Bestå buejagtprøven. Tilmelding og betaling sker på Mit Jagttegn under fanen “Prøver”.

Buejagtkurset og prøven

Prøvegebyret er 569 kr. (senest reguleret 1. januar 2026). Prøverne afholdes to gange om året, som udgangspunkt april til juni og september til oktober — men perioderne kan variere mellem Naturstyrelsens lokale enheder.

Prøvens to dele

Den skriftlige skal bestås først. Uddannelsesmaterialet til både kursus og teoriprøve kan hentes hos FADB.

Hvor længe gælder den?

Består du, har du ret til at gå på buejagt i det jagtår, prøven er aflagt i, plus de følgende fem jagtår. Et jagtår løber fra 1. april til 31. marts.

Der er en detalje, der overrasker mange: retten gælder kun den buetype, du bestod prøven med. Har du bestået med compound bue, må du ikke uden videre skifte til recurve på jagt. Påtegningen om, hvilke buetyper du må bruge, fremgår af dit jagttegn.

Senest tre måneder før udløb varsler styrelsen dig om, at der skal aflægges en ny praktisk prøve.

Hvilket vildt må jages med bue?

Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle bortset fra muflon og vildsvin.

Det store hjortevildt — kronvildt, dåvildt og sikavildt — var forbudt i mange år og indgik derefter i en flerårig forsøgsordning. Fra 1. januar 2024 blev det tilladt permanent ved en ændring af bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt.

Krav til bue og pil — ordret

Det er her, folk oftest tager fejl, fordi de leder efter et krav til trækvægt. Det findes ikke. Loven måler i joule og gram.

Derudover gælder fire krav til selve opsætningen, som langt færre kender:

• En eventuel stabilisator må højst være 35 cm.
• Pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes.
• Anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes. Det er den bestemmelse, der holder armbrøst-lignende løsninger ude af buejagten — og armbrøst er i forvejen udelukket, fordi våbentilladelser til armbrøst kun gives til baneskydning.
• Ved jagt på flyvende vildt med skarp od skal der anvendes flu-flu pile. De store faner bremser pilen, så den ikke flyver ukontrolleret videre.

Sådan regner du din anslagsenergi ud

Energien afhænger af pilens vægt og hastighed — ikke direkte af buens trækvægt (mere om det på siden om trækvægt på bue). Formlen er:

To buer med samme trækvægt kan levere vidt forskellig energi, fordi cams, træklængde og virkningsgrad er forskellige. Derfor er der kun én forsvarlig metode: få pilens hastighed målt med kronograf og kend pilens præcise vægt. De fleste specialbutikker med buetekniker gør det for dig. Gæt ikke ud fra et lbs-tal.

Jagtspidser: kravene til jagtodden

Jagtodden — pilespidsen — har sit eget regelsæt, og det er mere detaljeret end de fleste tror.

Hertil kommer fire absolutte krav:

• Jagtodden skal være fremstillet af stål.
• Den må ikke være forsynet med modhager.
• Den må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift. Bekendtgørelsen nævner de to ting udtrykkeligt — det er ikke en generel formulering om “farlige” spidser.
• Blunt må ikke anvendes til kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, ræv, hare og gås.

Bemærk forskellen mellem de to øverste rækker: til det store hjortevildt skal spidsen være fast. Mekaniske spidser, hvor bladene folder ud ved anslag, er ikke tilladt der — og på råvildt og lignende koster en mekanisk spids dig 30 joule ekstra i energikravet, fra 40 til 70.

Linket i næste afsnit er et annoncelink. Køber du efter et klik, får vi en kommission uden ekstra omkostning for dig.

Jagtodder fører Iversen Import — blandt andet 3-bladede spidser fra G5 og QAD. Vi har ikke gennemgået dem enkeltvis mod kravene ovenfor og viser dem derfor ikke med pris. Spørg butikken om den skærende diameter, og om spidsen er fast eller mekanisk, før du køber: G5 Megameat er ifølge butikken en mekanisk spids og må derfor ikke bruges til kron-, då- og sikavildt (og kræver mindst 70 joule til råvildt, ræv, hare og gås), mens QAD Exodus Full Blade har faste blade. Sammenlign jagtspidser hos PriceRunner, eller køb dem i en buebutik, hvor de kan måle den skærende diameter for dig.

Uanset hvor du køber: kravet er mindst 25 mm skærende diameter og mindst 3 blade til hjortevildt, råvildt, ræv, hare og gås, og odden skal være af stål og uden modhager. En spids, der ikke lever op til det, gør skuddet ulovligt, uanset hvor godt buen ellers er sat op.

Compound, recurve eller langbue til jagt?

Uanset buetype gælder de samme grænser for det, du hænger på den: stabilisatoren må højst være 35 cm, og hylder til mere end én pil er forbudt. Hvad der ellers skal på buen — og hvad der kan købes i Danmark — står på tilbehør til compoundbue.

Loven er buetype-neutral: opfylder opsætningen kravene til energi, vægt og od, må du jage med den. I praksis er forskellene store.

Hvis målet er det store hjortevildt, er compound det pragmatiske valg. 80 joule med en 33-grams pil kræver hastighed, og det er lettest at komme i mål med en moderne compound bue. En recurve eller langbue kan gøre det, men det kræver en trækvægt, de færreste kan holde stabilt længe nok til at vente på et rent skud.

Vil du jage traditionelt, skal du regne med længere oplæring og kortere skudafstande. Det er ikke et dårligere valg — det er et andet, og de fleste, der gør det, gør det bevidst.

Linkene herunder er annonce- og affiliatelinks. Køber du efter et klik, får vi en kommission uden ekstra omkostning for dig. Det ændrer ikke på, hvad vi anbefaler.

55 lbs · almindelig compound

EK ARCHERY

Compound Bue PROTEX

• 55 lbs
• 115 cm
• Træklængde 73 cm

55 lbs er i jagtklassen. Men vær klar over to ting. Trækvægt er ikke lovkravet — §5 kræver joule og pilevægt, og om din opsætning når 80 joule afhænger af pilevægt og målt hastighed. Regn det ud her, og få det målt med kronograf. Og PROTEX er en almindelig compound, ikke en purpose-built jagtbue: fiberglasarme, intet oplyst justeringsspænd, intet oplyst let-off. Til en bue, der er bygget til jagt, se jagtbuerne i vores sammenligning, eller gå i en specialbutik med buetekniker.

• Vil nå jagttrækvægt uden at gå i specialbutik
• Træning frem mod energikravet
• Intet oplyst justeringsspænd eller let-off
• Siger intet om, hvorvidt du når 80 joule

1.799,95 kr.vejledende · Pro Outdoor · på lager · 1-3 hverdage

Se prisen hos Pro Outdoor

Hvilken compound bue til jagt kan købes i Danmark?

Ingen bue er «godkendt til jagt»: loven godkender ikke buer, den måler anslagsenergi og pilevægt. Kravet er mindst 80 joule og 33 g pil til kronvildt, dåvildt og sikavildt og mindst 40 joule og 25 g pil til råvildt, ræv, hare og gås. Om en bestemt bue når det, afgør en kronografmåling med din egen pil.

Compound-, recurve- og langbuer til jagt med pris, lager, trækvægt og træklængde – og det, amerikanske bueblade har målt – har vi samlet på jagtbue: buer til buejagt sammenlignet.

Er en bue fra butikken nok til at gå på buejagt?

Nej, buen er kun den ene af tre ting, loven kræver. Du skal have gyldigt jagttegn og have bestået buejagtprøven (569 kr.) med netop den buetype, du jager med, uanset hvilken bue du køber. Derudover skal din egen opsætning med din egen pil nå 80 joule og 33 g (kronvildt, dåvildt og sikavildt) eller 40 joule og 25 g (råvildt, ræv, hare og gås), med en jagtod der opfylder kravene til jagtodden. Sådan regner du energien ud: formlen og eksemplet. Spørg butikken, om den kan måle din pil med kronograf, før buen kommer med på jagt.

Skudplacering: hvor skal pilen ramme?

Kort svar: i hjerte-lungeregionen — et bladskud, som DCE definerer som «et skud, der rammer hjertet, og som således er dødeligt efter kort tid». Træfpunktet er den enkeltfaktor, der betyder mest for, om dyret bliver fundet. Det er målt, ikke en holdning.

Loven siger intet om, hvor pilen skal ramme. Bekendtgørelsen stiller krav til anslagsenergi, pilevægt og jagtod, men ikke til placering. Kravet til placering stilles i stedet ved den praktiske prøve, hvor du skal ramme træfområdet på mindst 5 af 6 vildtfigurer.

Det betyder ikke, at placeringen er en smagssag. Danmark har et af de mest omfattende datasæt på området: i forsøgsperioden 2018-2022 indrapporterede danske buejægere 282 påskydninger af kron-, då- og sikavildt, som Aarhus Universitet sammenstillede med schweissregisteret. I den statistiske analyse var træfpunktet den mest afgørende parameter for sporlængden — ved både bue- og riffelskud (χ²=2.652, p<0,001).

Hvad de danske tal viser

To ting springer ud af tallene. Bladskud gav større sandsynlighed for at finde dyret end maveskud (χ²=9,83, p=0,0017) — det er hele begrundelsen for, at hjerte-lungeregionen er det eneste acceptable sigtepunkt. Og rutinerede buejægere anskyder færre dyr end urutinerede, hvilket peger på, at træning flytter mere end grej.

Det mest lærerige enkelttilfælde i materialet er skuddet med 800 meters flugtafstand: pilen var lovlig på alle parametre — 3-bladet, 33,6 g, 32 mm skærende diameter, 84 joule — men ramte skulderbladet på en stangdåhjort og gav ikke gennemskud. Dyret blev fundet dagen efter og måtte aflives. Et lovligt opsat grej redder ikke et forkert træfpunkt.

Tre regler — og hvor sikkert de står

De to første er målt eller skrevet ordret i rapporten. Den tredje er de danske schweisshundeføreres erfaring, ikke et måleresultat — den skelnen er værd at holde fast i.

• Skyd vandret, ikke nedad. Rapporten skriver ordret, at «vandrette skud er at foretrække, frem for skud fra en høj position (fx fra træ eller skydeplatform)». Fra et hochsitz ændrer vinklen, hvor pilen kommer ud på den anden side.
• Hold træfpunktet lavt. Flere hundeførere nævner, at «bueskud med træfpunkt højt på dyret giver specielt komplicerede eftersøgninger». Det stemmer med tallene: maveskud gav lavere sandsynlighed for at finde dyret end bladskud.
• Vent på bredsiden. Dette er en erfaring, ikke en måling: en af de adspurgte hundeførere skriver, at de svære eftersøgninger opstår, «pga buejægerne skyder på for lange hold og når dyret ikke står med bredsiden til». Det harmonerer med 800-meter-tilfældet ovenfor, hvor pilen gik i skulderbladet — men rapporten har ikke målt skudvinklen systematisk.

Gennemsnitsafstanden i materialet var 17,7 meter. Buejagt er ikke en disciplin, hvor man strækker sig efter chancen — den korte afstand er selve metoden.

Gælder det også råvildt?

Tallene ovenfor gælder kron-, då- og sikavildt, ikke råvildt. DCE-forsøget handlede om det store hjortevildt, som først blev tilladt for bue 1. januar 2024. Men schweissregisteret dækker alle arter, og dér peger data den anden vej: eftersøgning af råvildt ender oftere med, at dyret findes, end eftersøgning af då- og kronvildt (χ²=35,22, p<0,001) — uanset våben. Flugtafstanden vokser med dyrets størrelse, og rådyret er det mindste af dem.

Sigtepunktet er det samme. Kravene til anslagsenergi og jagtod er derimod ikke: råvildt kræver mindst 40 joule og 25 g pilevægt mod hjortevildtets 80 joule og 33 g. Se den ordrette tabel over kravene.

Konstateres tegn på anskydning, og findes vildtet ikke, skal der tilkaldes en bemyndiget hundefører. Det er ikke valgfrit.

Hvilken afstand er forsvarlig?

Der står ingen maksimal skudafstand i bekendtgørelsen. Det betyder ikke, at afstanden er fri — det betyder, at ansvaret er dit.

To ting sætter grænsen i praksis:

• Din egen præcision under jagtforhold. Ikke din gruppering på banen i stille vejr, men i kulde, i halvmørke, med puls, i tøj du ikke træner i. Den afstand er kortere, end de fleste tror.
• Pilens flyvetid. En pil bruger næsten et sekund på 30 meter. Et dyr, der tager et skridt i det sekund, bliver anskudt i stedet for aflivet. Riffelskytter har ikke det problem; buejægere har.

Den praktiske prøve — 5 træf af 6 på vildtfigurer — er en minimumsgrænse for at få lov, ikke en beskrivelse af, hvad der er forsvarligt at gøre i felten.

Konstateres tegn på anskydning, og findes vildtet ikke, skal der tilkaldes en bemyndiget hundefører til eftersøgning og aflivning. Det er ikke valgfrit, og det er en af de ting, kurset bruger god tid på.

Hvad koster det at komme i gang?

Buejagt er ikke den billige vej ind i bueskydning. Ud over jagttegnet skal du regne med:

• Buejagtprøven: 569 kr. (2026)
• Det obligatoriske buejagtkursus — prisen fastsættes af den enkelte kursuslærer under FADB, så spørg direkte
• En bue, der kan nå energikravene — prisen følger buen, ikke kravet. PROTEX koster 1.799,95 kr., men er en almindelig compound, mens jagtcompoundbuerne i vores sammenligning af jagtbuer koster fra 5.699 kr. (priser tjekket 29. oktober 2026). Om en bue når kravet, afgør en kronografmåling med din egen pil, ikke prisen
• Pile og jagtodde, der opfylder kravene — stål, mindst 3-bladet, 25 mm skærende diameter til det store hjortevildt
• Måling af anslagsenergi hos en butik med kronograf
• En jagtkniv til brækningen — når dyret ligger, skal det brækkes på stedet, og dér er en Gerber-kniv til at brække vildtet op et udbredt valg

Vil du bare prøve at skyde med bue, er vejen en klub og en prøvetime — ikke en jagtbue. Se kom i gang med bueskydning.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Buejagt — inkl. ordret gengivelse af § 4 og § 5 i bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt mv. (2024)
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Buejagtprøve — gebyr, prøveindhold, gyldighed og prøveperioder
• Foreningen af Danske Buejægere: fadb.dk — obligatorisk buejagtkursus og uddannelsesmateriale
• Retsinformation: BEK nr. 1479 af 05/12/2023 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. — § 4 (buetype og vildtarter), § 5 (krav til bue, pil og jagtod), § 6 (indberetningspligt og frist)
• Kanstrup, N., Balsby, T.J.S. & Sonne, C. (2022): Effektiviteten af buejagt — opfølgende undersøgelser. Teknisk rapport fra DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 257, Aarhus Universitet — 282 indrapporterede påskydninger 2018-2022 sammenstillet med schweissregisteret; kilde til skudafstand, flugtafstand, anskydningsprocent og betydningen af træfpunktet

Alt lovstof på denne side er tjekket mod styrelsens officielle sider den 4. august 2026. Kravene til bue, pil, jagtod og indberetning er efterprøvet ordret mod bekendtgørelsens §§ 4-6 den 2. september 2026. Afsnittet om skudplacering er skrevet den 24. september 2026 udelukkende på tal fra DCE’s tekniske rapport nr. 257 og styrelsens egen beskrivelse af den praktiske prøve — ingen tal er hentet fra andre jagtsider. Reglerne kan ændre sig, og gebyrer reguleres årligt — tjek altid den officielle side, før du går på jagt. Denne side er en oversigt, ikke en erstatning for det obligatoriske buejagtkursus.
Compoundbue.dk drives af Black Spring ApS, CVR 45666220. Ansvarlig: Laust Kehlet.